Beskrivelse
Human Suit.
Et suit er oprindeligt “noget der passer til kroppen” (fra lat. sequor – “at følge”). Biologisk er menneskekroppen netop en dragt, et adaptivt hylster designet til at følge sine omgivelser: en evolutionær konstruktion af hud, nerver og hormoner, der konstant omskrives af miljøet.
Psykologisk bliver “dragten” den vi lærer at tage på, allerede fra vi kommer til verden. Vi finder langsomt ud af, hvilke former, masker og reaktioner der giver os accept – og vi tager dem på, næsten uden at opdage det. Nogle gange låner vi endda andres suit, fordi det ser ud til at fungere bedre. Men under alt dette ligger en stille længsel efter øjeblikket, hvor vi kan sætte det hele fra os og være det nøgne menneske bag dragten.
Som Søren Kierkegaard skrev:
“At vove er at miste fodfæstet for en stund; ikke at vove er at miste sig selv.”
Suitet giver fodfæste – men kun når vi tør lægge det, finder vi ud af hvem der faktisk bærer det.
Socialt bliver dragten derfor et performativt interface: en form vi både bruger, koder, maskerer og afkobler. Human suit peger på spændingen mellem den biologi vi fik, den persona vi lærte – og den frihed der findes, når vi tør træde ud af begge
